Træning til lange ture

Hvis du tager med Fodslaw Viborg på træningstur en gang om ugen, så får du en god grundform. Dette er med til at give en naturlig velvære, og så giver det også ofte lyst til at forsøge med længere ture.

Rundt om i landet er der hver weekend vandreture hvor der er forskellige rutelængder, og de er normalt fra 5 km til 50 km . Disse ture er både skønne, og kan give træning til længere ture.

  • Hjarbæk Fjord Rundt Vandremaraton – 43 km
  • Hærvejsmarchen – 2 x 30, 40 eller 45 km
  • Hærvejsvandringen fra Slesvig til Viborg – 300 km
  • Pilgrims vandring i Spanien – 760 km eller en del deraf
  • 100 km tur på 24 timer flere steder i indland og udland

Med jævnlig træning, vil de lange ture kunne klares af de fleste uden at der opstår større skader, og der vil være overskud til at nyde den fantastiske natur, som vi har overalt omkring os

I Fodslaw Viborg kan lave et træningsprogram til den vandring, som passer dig.

Hærvejsvandringen på 300 km er den tur som kræver mest træning, her er der fastlagte dagslænger fra 24 – 49 km i 7 dage.

En vandring på pilgrimsruten i Spanien ca.760 km er ikke så hård, fordi vandreren selv bestemmer dagslængden, og kan holde ind på et af de utallige vandrehjem, der ligger på ruten. Hvert år er der mellem 70.000 og 100.000 pilgrimme, som tager turen. Mange tager turen af religiøse årsager, og andre pga. natur, kultur og vandring. Ruten tages ofte i et stræk, men den kan sagtens deles i 2 eller flere etaper. Ruten er åben hele året, men maj og september er normalt de mest behagelige vandremåneder for de fleste af os her fra norden.