Frugttærte

220 g mel
1 tsk natron
190 g sukker
1 tsk salt
1 ds frugt-cocktail (420 g frugt i lage)
1 sammenpisket æg

Mel, natron, sukker og salt blandes. Frugten tilsættes og dejen røres. Til sidst tilsættes det sammenpiskede æg. Dejen hældes i en smurt springform og drysses med  kanel, brun farin og hakkede nødder. Bages ved 175 i ca. 45 minutter. Serveres med kold flødeskum eller creme fraiche.