Bryggermarchen 2015

Fodslaw Viborg og Viborg Bryghus var rigtig godt tilfreds med fremmødet til Bryggermarchen lørdag den 11. april.  Der var 292 friske vandrere og løbere, som mødte op og var med på enten 3, 7 eller 12 km turen. Det er 49 flere deltagere end sidste år.

Bryggermarch 2015 007

3 km turen var en bytur, 7 km turen gik rundt om Søndersø, og12 km turen have en ekstra sløjfe syd for Søndersø.

Bryggermarch 2015 019

Vejret kunne ikke have været bedre. Det var rigtig forårsvejr med høj sol og en Frisk vind.

Bryggermarch 2015 028

Da deltagerne kom i mål, var der mulighed for at få startkortet byttet til en fadøl eller vand. Bryghuset havde også opstillet en grill, hvor man kunne få stillet sulten efter strabadserne.

Syd for Søndersø var der en lille rasteplads, hvor de to lange ruter gik forbi, og her kunne energidepoterne blive fyldt op, så der var kræfter til den sidste del af turen.