Bryggermarchen 2019

Den 12. udgave af Bryggermarchen blev afholdt lørdag den 13. april 2019.

Marchen blev endnu engang en kæmpe succes – ikke mindre end 278 personer deltog på en af de 3 ruter på hhv. 4, 8 og 11 km.

Alle ruter fulgte Søndersø, indtil de nåede Borgvold, hvor den korte rute skulle igennem. De to lange ruter fulgte Nørresø med blandt andet en ny fælles stigning igennem skoven, hvor der var den skønneste udsigt på toppen.
Efter rastepladsen skulle 8 km-ruten hjem langs Nørresø, og 11 km-ruten skulle på en 3 km sløjfe og ned til rasten for anden gang langs den smukke Granadasø.
I midtbyen samledes alle ruter og fulgte bånd og pile hjem til Bryghuset, hvor der ventede en velskænket fadøl på startkortet.
Vejret var skønt, og folk sad og nød deres øl og købte lystigt ølben eller frankfurter med
brød dertil.
Vi glæder os allerede til at byde jer velkommen igen næste år.